Tandkødssygdomme og parodontal sygdom
Parodontal sygdom er beskrevet som en af de mest almindelige infektionssygdomme i verden og er knyttet til kroniske sygdomme som hjertesygdom og diabetes.
Epidemiologiske beviser fremhæver, at parodontale sygdomme er de mest almindelige i hele Europa, mens de er mindst kendt for deres vidtrækkende konsekvenser for samfundet. Statistikker viser, at lande som Storbritannien, Spanien, Sverige og Schweitz har det laveste antal af indrapporteringer om tandtab og forekomst af svære parodontale lommer.
På trods af dette er det blevet bemærket, at 8 ud af 10 personer jeg alderen over 35 år har eller har haft en eller anden form for tandkødssygdom. På grund af sammenhængen mellem oral sundhed og systemiske sygdomme som diabetes, hjertesygdom og hypertension, resulterer parodontale sygdomme i betydelige udgifter for samfundet som helhed.
Videnskabelige beviser
- Infektion i parodontalt væv (tænder, parodontale ledbånd, cementum og alveolær knogle) er forårsaget af cytokiner, som er stærke inflammatoriske markører der frigives fra immunceller.
- Ifølge European Federation of Periodontology påvirker periodontal sygdom ikke kun tyggefunktionen og æstetikken hos individer, men forårsager også en funktionel barriere. Noget der medfører social ulighed og reducerer livskvaliteten og har en betydelig indvirkning på stigende omkostninger for folkesundheden.
- Der findes voksende mængde af beviser der viser en sammenhæng mellem parodontale sygdomme og systemiske sygdomme såsom hjertesygdom, diabetes, hypertension og negative indvirkninger på graviditetsforløb.
- Samtidig har man kunne bevise at parodontal sygdom kan have en negativ påvirkning på systemiske sygdomme og forværre disse, pga. forekomsten af pro-inflammatoriske komponenter.
Hvordan det tandfaglige personale kan hjælpe
- Forebyggende foranstaltninger bør anvendes til patienter helt fra småbørnsalderen af tandfaglige sundspersonale for at forebygge og helt undgå sygdom.
- Daglig regelmæssig oral pleje, tandbørstning med fluortandpasta samt interdental rengøring, regelmæssig tandbørstning, vil bidrage til at forebygge paradontale sygdomme.
Følgende behandlinger, der bruges til at behandle paradentose:
- Depuration
- Lap-operation
- Transplantering af knogle og væv
- Vævsregeneration
- knoglekirurgi
De følgende kemiske stoffer er effektive til behandling af parodontale sygdomme:
- Klorhexidin
- Tinfluorid
- Cetylpyridiumklorid
- Æteriske olier
- Antibakteriel behandling i tandkødslommer
- Systemisk antibiotikum
- Den vigtigste funktion for tandplejen er at sikre at alle forstår hvor vigtig den daglige mundhygiejne er.
- Parodontose er en kronisk infektion der kommer snigende og patienten er ofte ikke opmærksom på symptomerne i de tidlige stadier af sygdommens udvikling.
- Selvom patienten er opmærksom på tilstanden, kan det tage lang tid for patienten at komme i gang med behandlingen. Dårlig kommunikation og samarbejde kan være årsagen.