
"Sammenhængen mellem oral- og systemisk sundhed går begge veje; Almene sygdomme, især stofskiftelidelser, påvirker den orale sundhed og samtidig viser det sig, at den orale sundhed kan påvirke den almene sundhed."
(Diabetes Mellitus: overvejelser til tandpleje
Lene Kidambi og Gitte B. Patel J Am bule Assoc 2008; 139; 8S-18S)
Sammenhængen mellem diabetes og parodontose er alment kendt takket være succesfulde kliniske studier. Diabetes er en kronisk sygdom der dræber mange i hele verden, hvilket indebærer at det tandfaglige sundhedspersonale jævnligt møder patienter med denne tilstand.
Videnskabelige beviser
Det er nu alment accepteret at personer med diabetes kræver særlig opmærksomhed af deres mundsundhed og derfor opfordres det tandfaglige sundhedspersonale til at have en mere proaktiv rolle i, at identificere patienter med potentielle risici. Eksempler på nogle af de seneste studier er som følger:
- Man mente tidligere at patienter med diabetes i højere grad blev ramt af parodontitis, men i dag har forskningen bevist at patienter med parodontitis har højere risiko for at udvikle diabetes.
- Ifølge EFP (European Federation of Parodontology) kan svær parodontitis påvirke de glukæmiske niveauer negativt, hos både diabetikere og patienter med præ-diabetes.
- Ud fra sværhedsgraden af deres parodontale sygdom, har diabetespatienter en øget risiko for at få komplikationer.
- Ny forskning tyder på en øget risiko for diabetes hos patienter med alvorlig parodontitis.
Hvad kan det tandfaglige sundhedspersonale gøre?
EFP (European Federation of Parodontology) har udarbejdet retningslinjer for personer inden for den professionelle tandpleje i, at håndtere parodontale sygdomme i sammenhæng med almene sygdomme. Råd om diabetes og rollen som behandler er sammenfattet herunder:
-
- Tandfaglig sundhedspersonale skal være proaktive og spille en rolle i forhold til de forebyggende aspekter af diabetes.
- Generelt: Undersøgelse samt diagnosticering af parodontale sygdomme hos alle patienter med diabetes.
- Behandlere skal vurdere deres patienter i både offentlig og privat tandpleje og i sygehusvæsenet. Herud fra identificeres patienter med høj risiko for diabetes.
- Behandlere skal vurdere patienter med ikke-diagnosticeret diabetes som har symptomer eller tegn på diabetessygdom og henvise til anden sundhedsinstans for yderligere undersøgelse.
- Patienter med type 1-, type 2- og svangerskabs-diabetes (GDM) bør få en grundig sundhedsundersøgelse der inkluderer en omfattende parodontal undersøgelse. Selvom der ikke diagnosticeres parodontitis til at begynde med, anbefales en årlig undersøgelse.
-
- Randomiserede kliniske forsøg viser en reduktion på ca. 0,4 % af HbA1c-værdien (langtidsblodsukkeret) ved mekanisk rengøring ved parodontal sygdom i 3 måneder. Dette svarer til at tilføje et yderligere lægemiddel til behandling af diabetes.
- Langsigtet vurdering og håndtering af mundhygiejnen har betydning for diabetesforløbet i almindelighed. Dette tillader således at tandplejepersonalet kan forudse fordelen af en god mundhygiejne.
- Diabetespatienter med tydelige tegn eller symptomer på parodontitis, inkl. løse tænder som ikke er forårsaget af traume- mellemrum eller spredning af tænderne- og/eller abscesser og andre betændelsestilstande, kræver en hurtig parodontal evaluering.
-
- Uddannelse i mundsundhed bør udbydes af tandprofessionelle til alle patienter med diabetes.
- Patienter med diabetes bør få oplyst at risikoen for parodontale sygdomme øges ved ukontrolleret diabetes.
- Patienter med parodontal sygdom bør blive informeret om, at det er sværere at kontrollere blodsukkeret og at de er i højere risiko for at få diabetes-komplikationer, som fx. kardiovaskulære problemer og nyresygdom.